lørdag den 29. december 2012

Hip hurra det min fødselsdag

Jeg beklager stilheden her på bloggen, men jeg har stormet fra øst til vest hele julen.

Igår kom vi først tilbage til Århus da jeg har fødselsdag idag og skal have gæster.
Gæsterne kommer i to hold, først familien om formiddagen og eftermiddagen er helliget veninderne.

Så lagkagerne står klar i køleskabet og bollerne er bagt. (Jeg vender tilbage med billeder og julegave billeder - men nok først efter nytår).

Håber I har haft en fantastisk jul og håber I stadig holder ved.


lørdag den 22. december 2012

my first beauty box eller "wonder box"?

Jeg har et godt stykke tid siden bestilt min første Beautybox og den var jeg på posthuset og hente. Jeg var meget spændt og glædede mig til at åbne den fine lille boks. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.



Pakken havde dog en slem bule i toppen, men der var heldigvis ikke sket noget med produkterne


Kassen var klædt i det fineste papir med glimmer og størstedelen af makeuppen til julefester og nytårsaften er nu reddet.


Nærbillede af indholdet:
  • To self tanning wipes
  • Summerbird chokolade 
  • Læbestift
  • Øjenskygge
  • Olie til håret
  • Primer


Jeg er lidt en tumpe til at bruge makeup og det bliver tit bare til lidt mascara, pudder og rouge. Men jeg har besluttet at blive bedre og jeg glæder mig til at følge beautyboxens vejledninger og opdage nye produkter som primer (hvilket jeg ikke anede det hed - thank god for beautybox)

Håber jeg kan blive lidt bedre til det der makeup ved hjælp af denne "wonderbox".
Jeg skal nok holde jer opdateret, når jeg kaster mig ud i det... Og måske med nogle outfitbilleder.



En lille kærlig tanke i postkassen

Da jeg kom hjem forleden dag lå der dette fine julekort fra min moster, som også var årets første.



Jeg har også selv sendt et par stykker afsted og gør det faktisk hvert år. Det er typisk til den ældre del af familien, fordi der er nogle af dem som har nemmere ved at læse breve end at snakke i telefon.

Jeg elsker selv at få breve og især julekort, da det er en betænksom og hyggelig måde at sende sine kære en tanke med på vejen.

Har I skrevet julekort i år?

fredag den 21. december 2012

Venter med spænding


Jeg venter med spænding på at kunne komme på posthuset for at hente min første beautybox. De har lovet at den indeholder lir til nytårsfesten, så mon ikke den er pumpet med glimmer og diverse.

Jeg skal nok lave et lille indlæg med min oplevelse af beautyboxen.

torsdag den 20. december 2012

Sidste pakke mission

Godmorgen læsere...

Idag skal den sidste pakke overståes og det er til kæreste K. Jeg gruer for at skulle afsted, men det skal jo ordnes. Hvorfor er det lige man har så store forventninger på hans vegne?! Men jeg vil så gerne finde den bedste gave til ham, for vi har (og især ham) haft et træls efterår og det bliver en træls jul uden en særlig person i år.

Nå nok om triste ting. Jeg har tænkt mig at putte Jamie Cullum i ørene og suse ned i byen på min cykel inden alle de andre. Her er et lille nummer til jer:


Håber I får en dejlig dag.

onsdag den 19. december 2012

Kan man blive for gammel til LEGO????

Jeg har altid haft en svaghed for de små farverige brikker. Det har egentlig aldrig sagt det helt store at bygge med de små klodser, men har i mine ældre år virkelig opdaget potentialet for at bruge de små klodser til alverdens ting.









(billeder fra Pinterest)

Der er i hvertfald flere af tingene, som jeg godt kunne tænke mig at indføre herhjemme. Især køkkenbaren eller bjørnen er fantastiske, men mon ikke jeg burde starte med nøgleophænget.....

(Iphone coveret kan clickes hjem for en slik på ebay)...


mandag den 17. december 2012

Gisp......

Der er travlhed i den søde juletid herhjemme. Jeg har fundet et super fedt job, som jeg er i gang med at søge hos BoConcept. Den skal selvfølgelig skrives nu og det betyder at den lige skal presses i min overbookede kalender med diverse planer... (det er jo typisk).....


Men den kræver lidt ekstra benarbejde end ellers:

  1. Det er 100år siden jeg har skrevet en seriøs ansøgning
  2. Det er på ENGELSK (hvilket jeg ikkehar skrevet på siden jeg boede der for nogle år siden!!)
  3. Den skal bare sparke røv, så jeg bliver kaldt til samtale.
Derfor er der i tiden fuld koncentration og meget krydserede fingre, ben (i det hele taget alt).

Jeg har nemlig lovet mig selv at hvis jeg finder noget interessant, som måske ikke lige ligger til min uddannelsesprofil, så skal jeg prøve at søge det alligevel.
Så der skal tænkes lidt kreativt den her gang for at kunne twiste dette opslag til min fordel.







lørdag den 15. december 2012

Det store julegaveræs



Jeg er næsten færdig med at købe julegaver. Jeg mangler faktisk kun to personer: min mor og K.
Min mor var hurtigt overstået, da det krævede lidt research. Men jeg har fundet ud af hvad hun skal have og det sidste købes ind på mandag.

Det er langt værre med K.. Det er ikke fordi jeg ikke kan finde på nogle idéer, men min økonomiske situation med ingen penge i januar (skyldes overgangen fra SU til dagpenge) sætter en stopper for de planer hver gang.
Og hvad sker der lige for at herretøj skal koste kassen?!

Nå men jeg tænker videre i tænkeboksen og håber at få noget inspiration til julefrokost i eftermiddag...

(Idéer modtages med kyshånd)

Glædelig 3 søndag i advent....

Spontan københavnertur

De seneste par dage har stået på en spontan københavnertur med kærlig "kidnapning" af mine to nevøer og tur i Tivoli samt besøg hos min bror og svigerinde i forstaden til KBH.

K har aldrig været i Tivoli til jul og jeg har ikke været der i 100 år og en lagkage, så vi besluttede os for at tage de to små hoveder med til winter wonderland i fredags.


Særligt pølseboden med smagsprøver faldt i drengenes smag. Og der røg flere indenbords inden pølsedamen begyndte at sende os lange blikke.


De fine pyntede juletræer blev også beundret.


Dagens største hit hos den store nevø var en svingtur i den store karrusel.


Lille A og jeg blev dog nede på jorden og heppede.

Tivoli blev bestemt heller ikke mindre hyggelig af at mørket faldt på og man rigtig kunne se de mange lys og udsmykninger i parken.






Nej nu stiger "foto"kunsten......

Jeg har været noget så svineheldig at jeg har fået nyt kamera i færdig/fødselsdagsgave (har fødselsdag i slutningen af december) af min utrolig søde kæreste.

Derfor er denne lille frækkert nu flyttet ind hos os og det er slut med halv dårlige iphone fotoes her på bloggen.

Sig hej til Nikon D3200



Nu ligger det vikelig pres på fotografen, da jeg før kunne gemme mig bag min iphone. Jeg er gået i Træningslejr. Og imorgen kommer resultatet af mine første billeder i et indlæg. 

(hvis nogen har tips og tricks til mesterfotografering, så hold jer endelig ikke tilbage)



onsdag den 12. december 2012

Pakkeleg

Som vist tidligere på bloggen har jeg været til hele to julefrokoster denne weekend trods snestorm og det har resulteret i flere pakkespils pakker, se her.

Jeg synes altid at det er hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af de små pakker og jeg gør altid noget ud af at udvælge mine pakker til spillet efter at det er noget brugbar istedet for noget tant og fjas. Mine pakker bestod derfor af:


  • En sjov badehætte formet som en blå flodhest + tre hjemmelavet ornaments (se dem her)
  • En magnet ramme og billesokker fra Tiger + hjemmelavet ornaments
  • + hjemmelavet ornaments


Jeg fik da også hevet nogle godter til mig under pakkespillene til de to julefrokoster:

1. pakkeleg fra lørdagens julefrokost





2. pakkespil fra søndagens julefrokost


Et sikkert vinterhit

Jeg har længe gået og fjusket rundt i mine gummistøvler, så snart der faldt det mindste sne på gaderne, fordi jeg var træt at mine læder støvler bliver ødelagt af salt og diverse.

Så nu er jeg blevet "fornuftig" og har investeret (eller det vil sige at min far har investeret - Forkælet datter - I know but love it). Trods alles anbefalinger har jeg valgt at købe nogle Sorel støvler, dog den mindre tunge model.



Der er dog mange, der har udtalt at de er så tunge og upraktiske. MEN jeg synes de er så gode og perfekte med alt det her sne, som Danmark byder på.




Dagens tip #2

Café Bülow

Forleden dag var K og jeg ude og købe julegaver, men trængte til en lille pause, som vi valgte at bruge på Cafe Bülow. Og det er en klar anbefaling til alle.

Cafe Bülow er en lille hyggelig cafe med god kage, kaffe og bagels. Priserne er overkommelige og stemningen er virkelig hyggelig med venlig betjenning og julestemning.

Her er lidt stemningsbilleder: 











Café Bülow ligger påhjørnet af Jægergaardsgade og Bülowsgade.

Dagens tip #3

Min nye bedste ven i indpakningsnøden


Jeg har langt om længe fremskaffet mig en dymo og det er en lifesaver... Den er bare genial til alt.

Min version kan købes her til 99kr. ekskl. fragt og det er også muligt at købe ekstra tape med til den på samme hjemmeisde (lille tip: der følger en rulle med)


Den officielle afslutning

Igår var så dagen, hvor den formelle afslutning på min uddannelse skulle foregå. Teko Design & Business School har nogle helt fantastiske lokaler og omgivelser. Selve skolen er indrettet meget inspirerende og den Geometriske Have udenfor giver skolen et helt særligt udtryk, når sneen er forsvundet.

Vores dimension foregik i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt´s museum:


Ceremonien foregik indenfor i museet, hvor der både var gæstetaler, musik, eksamensbevis udlevering og et glas champagne med små forfriskninger til. I kan se nogle se nogle få billeder her af museet:







Museet er en arkitektonisk perle, som er et klart besøg værd. Det ligger også lige overfor kunstmuseet HEART, som også er et besøg værd, hvis du er til arkitektur eller kunst.

Inden vi forlod museet og ceremonien fik jeg lige taget det obligatoriske billede med mine forældre, hvilket til tider er svært for både min mor og jeg har svært ved at lade vær med at grine af min "død-seriøse" far. Men det blev til sidst et ganske fint billede.



Dagen blev sluttet af med frokost i hjembyen Viborg og kaffe hjemme hos de gamle.

Der er flyttet en lille abe ind


Jeg har været så heldig at få Kay Boisens aben af mine forældre, bror og hans familie i forbindelse med at jeg er blevet færdig som bachelor. Den har længe stået på min ønskeseddel, da jeg synes den er sjov og elsker nuancerne i træet.

Så nu har den fået ærespladsen i stuen, hvor den kan svinge sig fra Ikea hylde til Ikea hylde.



Jeg fik også gave af Svigerfamilien igår, hvor jeg fik et lækkert stort lasagnefad fra Erik Baggers Arena serie i lyseblå og to af disse vidundere af nogle tallerkener:




Jeg glæder mig helt vildt til at komme til at spise af dem. Jeg vil nemlig bruge dem til hverdag, selvom de er nogle fine tallerkener, men de er købt for at blive brugt.

mandag den 10. december 2012

Julemarked køb fra Arkitektskolen i Aarhus

I weekenden var der julemarkedpå Arkitektskolen i Aarhus. Og igen i år imponerede de dygtige studerende og det betød selvfølgelig at jeg ikke helt kunne komme tomhændet hjem. Dog var de fleste køb julegavekøb, hvilket var en stor præsentation i sig selv.

Jeg havde lige presset et hurtigt besøg ind på skolen lørdag inden turen gik til Herning til julefrokost med veninderne. Der var dog vildt mange mennesker allerede fra starten af markedet og der var faktisk flere stande, der allerede ved 12 tiden snakkede om at de var ved at have udsolgt af deres varer.

Her er resultatet fra mine køb:




  • to fine julegrise (tror jeg) vedhæng
  • bogstav magneter
  • to lysestager
  • en mobilpung i læder
  • fine til og fra kort med grafisk tryk


Det blev ikke til så mange ting i år, men fik erhvervet mig nogle fine julegaver, hvis man selv må sige det.

Den store stygge vinterstorm

Så skal jeg da ellers lige love for at sneen kom til Aarhus. Jeg var til julefrokost lørdag, dog kørende, men måtte køre i god tid om natten for at slippe for det værste i midtjylland.

Men så kom sneen bare til østjylland, hvilket passede dårligt for jeg havde gæster, der måtte trods de store mængder for at komme til julefrokost hos mig.

Heldigvis gik det hele og vi fik en dejlig dag med lys, julemad og kage i det lille hjem. Her er nogle billeder af sneen og hyggen.









Og så kom der lys i de julede dekorationer...








Håber i kom godt igennem og hyggede jer inden døre.

fredag den 7. december 2012

Gaveindpakning #3

Så er der igen inspiration til nye pakker.
Denne gang er det til pakkeleg med veninderne over to omgange.

Pakkerne kom til at se ud som følger:



Beklager den dårlige billedekvalitet, men har kun min iphone til at tage billeder med og vi bor desværre i en rimelig mørk lejlighed.

Stilhed før stormen

De sidste par dage har der været meget stille på bloggen og det beklager jeg meget.
Det skyldes at jeg i denne uge har afsluttet min uddannelse som professionalsbachelor i branding og marketing management, så den seneste tid har stået på forsvar af min opgave og læse teori op.
Så nu er skuldrene faldet helt ned og jeg kan komme ud af den skrækkelige eksamen glasklokke og er klar til at holde lidt ferie inden den store jobsøgning skal i gang.

Jeg har samlet et par billeder i en collage over den dag jeg blev færdig:

Det øverste billede er min skole, eller noget af den.
Billedet til venstre er min eksamens præsentation
Billedet til højre er moi, der får en velfortjent øl efter eksamen.

Håber I stadig hænger ved trods stilheden. 

God weekend.

Min weekend står på dobbelt julefrokost, hvor jeg skal selv skal holde en søndag. Så jeg skal forbedre mad, pakke pakkegaver ind og hygge med Elle, da K er til julefrokost med arbejdet...


tirsdag den 4. december 2012

Schhhhh..... Det er en hemmelighed....


Robotten Robert....


Det er faktisk strengt fortroligt, men nogen har måske luret den på instagram (mit navn derinde er gloever), og I skulle selvfølgelig heller ikke snydes.

Her er han så Robert, som er lavet som en julegave til min mindste nevø (det siger vi ikke til nogen, vel????)


Det har taget evigheder at lave ham, men jeg er ret stolt og håber nevøen synes han er sej. Jeg glæder mig i hvertfald til at give ham den....

(Men gud der er længe til juleaften endnu).

Robert er lavet ud fra opskriften i Velkommen til hæklerummet, som ser sådan her ud:




Som I kan se kan Robert også laves som en pige, men det kan man jo ikke til en dreng, vel?!

Jeg lånte bogen på biblioteket, men den står på ønskesedlen til jul.

God dag til jer derude. Jeg sidder stadig begravet i eksamens bøger, da jeg skal op til min afsluttende bacheloreksamen imorgen!!!! (Gisp nerverne begynder så småt at melde sig)