torsdag den 29. august 2013

Sved og hårdt arbejde har nu givet en stor milepæl


Hvem skulle tro at en APP og et online program ville fylde så meget???
Men det gjorde det og der er efterladt et stort hulrum efter vi idag havde en stor milepæl på jobbet i Viborg Festuge.

Nu er det officielt og vi kan ikke løbe fra at der er godt 300 arrangementer på 7dage. Det har kostet sved og meget tid at stable et online program og en APP sammen, men man er squ stolt over resultatet.

Beklager det har gået udover bloggen, men det har kostet aftener og jeg har tit haft det med hjem også. 

Tag et kig her: http://www.viborgfestuge.dk/program/

Og download APPen hvis du er nysgerrig:)

fredag den 23. august 2013

Selected love

Selected love



I øjeblikket drømmer jeg om disse to outfits fra Selected. 

De stribede outfits vil begge passe perfekt til arbejde. Det er vist bare et spørgsmål om tid, penge og beslutning om hvilket det skal være.

Men mon ikke den oliven grønne jakke snart bliver klikket hjem.

torsdag den 22. august 2013

Fra den ene garntosse til en anden

I denne uge har jeg passet hus med K for mine forældre.  Igår aftes kom mine forældre så hjem med muligvis en af de bedste gaver.

Det hele startede onsdag ved 18tiden, hvor min telefon ringede på arbejdet. På displayet stod mor mobil og straks tænkte jeg "fuck der er sket noget ". Det er bare en af de opkald, man bare tager trods arbejde (og her snakker vi arbejde i form af en workshop med 12 deltagere og mig der skulle være tovholder).

Der var heldigvis ingenting sket udover min mor havde opdaget det store garnmekka i Portugal, hvor man kunne få MEGET billigt zpaghetti garn. Faktisk garn, der kun koster 1/3 af prisen herhjemme. Scoop!!!

Der havde åbenbart været så meget at det desværre havde været kuffertens størrelse, der afgjorde det. Så det var disse tre, der kom med hjem:


Jeg blev så glad igår at jeg kun nåede at tage dette billede på instagram, så jeg håber i kan nøjes.

Overvejer nu at tage til Portugal med en meget stor og Tom kuffert for at hamstre.

tirsdag den 20. august 2013

Dagens kage


De seneste par dage har jeg passet hus for mine forældre, som igen er taget på ferie. Og denne gang efterladte de måske jordens største sqaush på 4kg til huspasserne. Efter et par dage med squash i maden, så var gode råd dyre til hvordan vi kom den enorme sqaush til livs.

Derfor valgte vi at bage en enorm portion sqaushkage:


Opskriften fandt jeg på Hjerteforeningens hjemmeside og er meget simpel.

Ingredienser til 12 personer:
  • 3 æg
  • 225 g brun farin
  • 1/2 dl oliemargarine
  • 1/2 dl letmælk
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 300 g groftrevet sqaush
  • 75 g rosiner


Tilbedredning:

- Pisk æg og brun farin skummende. 
- Rør oliemargarine og mælk i. 
- Bland mel med bagepulver og kanel og vend det i dejen med sqaush og rosiner.
- Hæld dejen i en form (25 x 30 cm)
- Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 40 min.


Byrums møbler på smukfest

En af de ting, som jeg elsker allermest ved Skanderborg festival er deres fantastiske byrums møbler og installationer. Så jeg var meget spændt på at komme ind i bøgeskoven og se hvad de i år havde fundet på. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg kom til Sherwood området i år. Hele området var præget af sjove og finurlige designs i det fineste træ og især omkring medhjælper området med de fine kugler.

Du kan se mere her:















Meatlover


Idag har jeg været en rigtig meatlover eller en kødgris, som min bror kalder mig.

Jeg elsker allerede den ny-indkøbte t-shirt fra Skanderborg festival. 

Mon også den giver en ret til kun at spise kød?

mandag den 19. august 2013

Livets update

Så gik der alligevel lidt over en uge før jeg skulle give livstegn med personlig indlæg efter en fantastisk skanderborg festival.

Hold nu op tiden er fløjet afsted, siden jeg er kommet hjem. Der er rygende travlt på arbejde (altså festugen) og i weekenden kæmper jeg med at sove ud og få set lidt veninder kombineret med at træne. Det trækker squ tænder ud og det lider bloggen desværre lidt under.

Men jeg er næsten tilbage og vil prøve at fyre nogle indlæg afsted i fremtiden, for jeg har en del liggende oppe i hovedet.

Imens kan jeg lige vise jer lidt billede spam fra Instagram og Skanderborg.










søndag den 4. august 2013

SMUKFest time

Så er tiden endelig kommet, hvor Skanderborg festival kalder på mig. Idag tager vi afsted og her er et stemnings og stil billeder fra Pinterest om hvad jeg håber min festival bliver.







Ses Vi til Skanderborg Festival?

DIY navneskilt

Da min nevø A fyldte år, lavede jeg dette fine navneskilt til ham, da han elsker robotter. Som du måske havde luret efter dette indlæg.

Derfor fandt jeg et robot motiv på Pinterest her og gik i gang.



Det hele blev til sidst sat i ramme, så han kunne hænge det op på væggen.



En lille efterlysning


Et af mine projekter for Viborg Festuge er at få dekoreret Byrummet i Viborg og derfor mangler vi en masse garn, som kan bruges til formålet.

Alt garn kan bruges og alt modtages med kyshånd.
Donationen kan foregå på flere måder:
- enten afleveres til mig her i Aarhus 
- sendes til Viborg Festuge, Ammunitionsvej 4, 8800 Viborg, ATT: Lise Hald

Håber I vil bringe budskabet videre.

Flere kaktuser





Kaktus sortimentet er også blevet udvidet lidt på det seneste, så der er kommet et nyt design ind. Her har jeg hæklet to i forskellige størrelser, som begge skal bruges til gaver.


Hvad synes I?





DIY QR kode

Som du nok allerede kan se her på bloggen og på mine andre DIY projekter, så har mine projekter altid en lidt sjov karakter. Efter jeg er begyndt på Viborg Festuge, så kan jeg virkelig prøve nogle sjove marketings tiltag af og denne DIY falder meget vel under den katagori.

Det eneste du skal bruge er:
-broderitråd
-Ramme 
-QR kode
-Broderistof


Jeg forstørrede min QR kode op på A4 papir, så jeg kunne måle hver prik ud. Hver prik målte det samme som et korssting, så regnestykket var meget enkelt.
Et godt råd: brug en lineal til at holde styr på prikkerne og hvor du er eller print koden i en anden farve, så du kan markere hvor du er.


Så er det ellers bare med at tælle ud og sætte med at sætte de første korssting.



Sådan ser min QR kode så ud og den virker!


Jeg valgte at skrive lidt tekst ved min QR kode, da jeg skulle bruge den til et event på arbejdet, men mere simpelt bliver det vist ikke.






Taget med bukserne nede


Jeg er blevet taget med bukserne nede i denne uge og det skyldes simpelthen at jeg har haft drøn travlt på arbejde i den her uge. Ugen er fløjet afsted og selvom jeg har tonsvis af indlæg til jer, så er de bare ikke kommet afsted. Aftenerne har været fyldt op med DIY og gave projekter, som jeg har vist lidt af, men der er meget mere i vente den kommende tid.

Min kretivitet har i hvertfald ikke savnet noget, så det har bare regnet med projekter den seneste uge.
Idag skal jeg ud til min søde kusine og se deres nye hus, hvilket jeg glæder mig meget til.
Inden da skal jeg lige klargøre et par indlæg til jer, så ugen ikke bliver helt blogtom. For i næste drager jeg jo også mod Skanderborg Festival og jeg håber at kunne blogge lidt derfra:)

So long, nyd jeres søndag og vi blogges ved.