onsdag den 31. oktober 2012

Nyt look

Jubiii.... Så lykkes det endelig at få kreeret en ny banner efter en masse bandeord og meget hjælp fra en meget tålmodig og sød kæreste.

Forstår virkelig ikke hvorfor det skal være så svært at få idéerne ud af hovedet og ud på skærmen.

Hvad synes i om den nye banner????

Ebay goodies part 1

New Iphone cover

Jeg er en sucker for nye og især sjove iphone covers og gud hvor findes der mange mærkelige covers på ebay. Jeg har fundet et lille udpluk (blandt de 1000 Hello kitty covers).

I øjeblikket går jeg og overvejer disse lækkerier:

Miss Piggy:





Total nostalegi (og måske lidt et drengecover)



Eller et cover, der altid vil bringe din lækkersult frem:



Og nu til et total Girly cover, men også meget fint.



Hvis man føler træng til at spille lidt musik:



Eller et lille Spøgelse i anledning af Halloween:



Eller et gennemsigtig, så man selv kan sætte motiv ind:




Blev faktisk nødt til at købe gameboy coveret, inden indlægget blev færdig.... 
(Shopping rygrad som en regnorm.... I know)

tirsdag den 30. oktober 2012

DIY Iphone Cover

Så kom der endnu en DIY og dette er ganske vist et ældre projekt, men derfor skulle I ikke snydes alligevel.

Der findes utalrige Iphone covere og der er mange billige pt., især online. Men jeg manglede et ganske personligt, der ville skille mit ud fra resten af banden.

Og jeg fandt det perfekte for mig ved at kunne brodere coveret selv. Her er nogle eksempler, som jeg jeg brugte til inspiration.





Selve coveret var jeg så heldig at finde på Etsy (Det er en farlig side, hvs de er til de kreative og lidt finurlige sager, hvis du ikke kender den). Du kan finde det lige her....
Coveret fåes i mange farver, men jeg valgte det sorte. Og der hører 3 farver og nål, så man burde have til hele coveret. Der er huller i coveret til at brodere efter.


Jeg var ikke helt tilfreds med mine farver, så jeg var lige hjemme og krelle hos mutti, hvor jeg fandt noget brodergarn, som jeg kunne bruge.


Motivet er ikke nøje planlagt, men det blev til i processen. Det lå dog fast at jeg skulle skrive mit navn og så er jeg jo ret glad for skyer (som blognavnet).



Synes selv at resultatet blev ret godt, selv det var ret hårdt for fingrene og det kostede en del knækkede nåle. Men fint, meget farvestrålende og ikke mindst meget personligt cover, som afspejler mig.


lørdag den 27. oktober 2012

DIY hæklet gulvtæppe

Så kom den endelig den berygtede DIY på gulvtæppet.



Tæppet er lavet for at skulle passe til denne knagerække, som hænger i deres badeværelse i sommerhuset. Så jeg var et smut nede og kigge på hvilke farver garn, jeg kunne bruge og det endte med disse farver.


Tæppet er lavet Zhagetti garn, som er lavet af gamle tekstilrester. Det betyder at der kan være forskel i tykkelsen på garnet, både ved de forskellige farver, men også indenfor samme farve. Jeg har købt mit garn i Yarnfreak, som er den her fantastiske lille butik med meget fint garn. De har kun åbent hver fredag, men de har også en webshop, hvor det kan bestilles.


Jeg tror, at jeg brugte 1 lyseblå, 1 pink og 2-3 ruller grå til at lave dette tæppe. Men det er lidt forskelligt alt efter hvilken størrelse nål du bruger. Jeg brugte en 13 nål for at få et mere råt look, da det ikke skulle være for fint. Zhagetti garnet bliver hurtigt meget tungt, da det er ret kraftigt i forhold til normale uld eller bomuldgarn, men det betyder også at processen går ret hurtigt.

Denne opskrift har jeg fundet hos Lutteridyl, som tit har mange rigtig fine og meget kreative projekter i gang. Opskriften kan du finde her hos hende.

Opskriften starter med at man laver en ring og derefter er det stort set det samme man foretager sig indtil  tæppet er den størrelse man ønsker.

Det er en god ide at anskaffe sig nogle sikkerhedsnåle eller andet til at fæstne ved den første maske ved hver nye omgang, så er det nemmere at holde styr på hvornår der skal øges til en ny omgang. (de kan købes i de fleste garnbutikker, men ellers hos Yarnfreak)


Det er dog vigtigt at følge instruktionerne for at at skifte omgang, da tæppet kan komme til at bule, hvis metoden ikke forsættes på samme måde hele vejen igennem.

Når man tager ud til hver omgang, så vil man kunne se spiral mønster i tæppet, hvilket er omgangene man øger med og det er dem, der gør at tæppet forbliver fladt. (mønstret kan se på billedet nedenfor)



Hver gang man skifter farve, så er det et godt fif at gøre det, når man tager en ny omgang. Det giver mere ro i mønsteret.

Så nu er det bare om at komme i gang. Det er kun fantasien, der sætter grænser.




tirsdag den 23. oktober 2012

Hækling


Hækling er gennem den seneste tid blevet voldsomt populært og jeg er jo selvfølgelig også øget med på bølgen.

Det er stadig små basis projekter, der tager udgangspunkt i fastmasker og samme mønster hele vejen fra start til slut.

Her er nogle eksempler på mine hæklet projekter:



 Som I nok kan se har jeg hæklet to tæpper. det første tæppe er mit første hækleprojekt og ligger herhjemme i vores stue. (det er ret tydeligt at det er noget af det første). Tæppet er sort med en neon lyserød kant. Det sidste tæppe er lavet til mine forældres sommerhus og ligger på badeværelsesgulvet.  Jeg ligger højest sandsynligt det sidste tæppe op med en vejledning og  nogle halvvejs billeder, som jeg har taget.

 Denne Pude er hæklet til en veninde, som bor i Sverige og er hæklet efter samme metode som tæppet, men med to skiver, som hækles sammen til sidst. Denne pude har jeg efterhånden lavet en del af og er et nemt førstegangs projekt. Det er klart nemmest med disse projekter, hvis man vælger et garn, som ikke deler sig eller er meget tyndt.


Cupcakene har været i storproduktion herhjemme, da jeg lovede min mor at lave nogle, som hun kunne sælge til velgørenhed. Desværre har jeg kun billeder af denne første. Men jeg har et lille julegaveprojekt i ærmet, hvor jeg måske kan tage nogle billeder.

Hækling er utrolig nemt og simpelt redskab at begive sig ud i, hvis man har mod på det. Jeg har aldrig rigtig lært at strikke, da pindene bare vender forkert for mig. MEN hækling er nemt og det går hurtigt med projekterne (medmindre det er store projekter)

søndag den 21. oktober 2012

Spændende retail butik i Århus C

Jeg bevægede mig ned i Århus lørdag eftermiddag  og stødte på et sjovt og spændende nyt retail koncept indenfor sportstøj.

Hummel har nemlig åbnet en ny og smart butik i Ryesgade (gågaden i Århus), hvor de sælger deres moderne og trendy mode sportstøj. I butikken er der både børne- og voksentøj.
De har også taget nogle andre skomærker ind i butikken for at tiltrække flere. Det er mærker som Kawasaki, Kangaroo og Adidas mm. Alle skoene var meget retro inspireret, som jo er meget oppe i tiden.

Som noget helt nyt i Hummel havde butikken en lille café, hvor man kunne få meget lækker kaffe, kage, te og andre små lækkerier. Det er klart et besøg værd. Selve caféen var indrettet i bæredygtigt design.


Jeg var især vild med lamperne, som var farvet plexiglas med limet træ plader udenpå. En nem og meget dekorativ lampe.. (måske også til hjemmet)..

 Meget fine designstole, som gerne måtte flytte hjem til mig.




fredag den 19. oktober 2012

Stockholm flashbacks

Jeg er så heldig at jeg har en veninde, som bor og arbejder i Stockholm, hvilket gør at jeg nu har været deroppe og nyde den dejlige svenske hovedstad.

Her er nogle billeder fra sidste gang:



Disse billeder stammer fra den sejeste vintage shop i hipster kvarteret Södermalm. Den var indrettet i bedste rockabilly stil. Man kan lige ane baren med DJ, hvor de lokale kom ind til en "Fika" (betyder pause på svensk) bestående af kaffe og kage.
Det nederste billede er en frisørsalon, som lå inde i butikken. Her kan man blive klippet og få sat sit hår som en ægte rockabilly.



Udsigtsbillederne er fra en sky bar med den flotteste udsigt over Stockholm. Baren hedder Himlen därtil og er klart et besøg værd. Drinksene er lidt pebret, men sådan er det desværre i Sverige.

Saving it for a rainy day


Dagens regnfulde soundtrack

De fleste har brug for lidt opmuntering på regnvejrsdage som denne. Håber i vil nyde musikken og smilebåndet kan trække sig lidt opad trods det våde vejr.


Eric Hitcinson - ok its alright with me

Robert Glasper feat. Erykah Badu - afro blue

Ellers kan cykelturen måske gå lidt hurtigere, så i kan komme hjem under tæppet til en kop kakao.

Det svære valg

Det var så ikke så besværligt at skrive det første indlæg som frygtet....
So here goes the second......




At starte selve bloggen var egentlig meget simpelt og forholdsvis nemt via blogspot, men at vælge et sejt og cool blognavn, der beskriver mig som blogger. Ja det er jo en helt anden sag....

Jeg begyndte allerede for et stykke tid siden at tænke på det, men skød hurtigt tanken væk, da de fleste navne enten var taget eller også slet ikke noget med mig at gøre. Prøvede at forsøge mig med mine kælenavne..... (not a good idea).....

MEN så på en regnvejrs fredag på det ellers så kedelige statsbibliotek, så kom skyen ind i det ellers fyldte branding hoved (Dream on....). Og nogen gange skal man bare tage en beslutning og det gjorde jeg og derfor hedder bloggen:

Rainy Clouds in the sky


Måske er det ikke det sejeste navn, meeeeen det lyder meget godt og det er jo ikke sikkert at nogen nogensinde kommer til at læse disse indlæg. Og måske er det meget godt navn for en forsøgsblog....

Al opstart er altid en test eller er det????

Så blev det endelig en realitet at jeg skulle forsøge mig med en blog efter utallige opfordringer fra venner og familie. Lad os nu se om det er for besværligt. (man kan jo altid lade være med at fortælle det til nogen.....tsk....tsk....)

Tankerne omkring at starte en blog har været mange og det har ofte bragt forskellige tanker op i det lille hoved som:
  • Gider folk at læse med?
  • Hvor tit skal man skrive indlæg?
  • Skriver jeg godt nok til det?
  • Er mit liv virkelig så spændende at det er værd at følge med i?
  • Og bryder det ikke privatlivets fære?
Og begynder alle de tekniske spørgsmål om hvordan man får det til at køre og leve op til ens små forestillinger i hovedet og det visuelle indtryk (man er vel en brand nørd, der drømmer om at være en grafisk guru).

Men man bliver jo ikke klogere, hvis man ikke prøver sine grænser.
(eller hvad man nu plejer at sige...... og det er vel en god overspringshandling til bacheloropgaven......)