tirsdag den 23. oktober 2012

Hækling


Hækling er gennem den seneste tid blevet voldsomt populært og jeg er jo selvfølgelig også øget med på bølgen.

Det er stadig små basis projekter, der tager udgangspunkt i fastmasker og samme mønster hele vejen fra start til slut.

Her er nogle eksempler på mine hæklet projekter:



 Som I nok kan se har jeg hæklet to tæpper. det første tæppe er mit første hækleprojekt og ligger herhjemme i vores stue. (det er ret tydeligt at det er noget af det første). Tæppet er sort med en neon lyserød kant. Det sidste tæppe er lavet til mine forældres sommerhus og ligger på badeværelsesgulvet.  Jeg ligger højest sandsynligt det sidste tæppe op med en vejledning og  nogle halvvejs billeder, som jeg har taget.

 Denne Pude er hæklet til en veninde, som bor i Sverige og er hæklet efter samme metode som tæppet, men med to skiver, som hækles sammen til sidst. Denne pude har jeg efterhånden lavet en del af og er et nemt førstegangs projekt. Det er klart nemmest med disse projekter, hvis man vælger et garn, som ikke deler sig eller er meget tyndt.


Cupcakene har været i storproduktion herhjemme, da jeg lovede min mor at lave nogle, som hun kunne sælge til velgørenhed. Desværre har jeg kun billeder af denne første. Men jeg har et lille julegaveprojekt i ærmet, hvor jeg måske kan tage nogle billeder.

Hækling er utrolig nemt og simpelt redskab at begive sig ud i, hvis man har mod på det. Jeg har aldrig rigtig lært at strikke, da pindene bare vender forkert for mig. MEN hækling er nemt og det går hurtigt med projekterne (medmindre det er store projekter)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar