mandag den 11. november 2013

Tilbage til det gamle hood til sprøde toner

I lørdags var vi til koncert i min gamle hjemby. Vi tog afsted et par timer før og jeg glædede mig til det fine gensyn. Mit hjerte vil altid banke lidt ekstra for dobbelt A, som man nok stadig kan føle for sin første forelskelse.

Hjertebanken begynder allerede ved afkørslen på motorvejen og det har virkelig taget lang tid efter jeg er flyttet til Aarhus før Aalborg ikke føltes som hjem. Nå men nok om det.

Måske kan I huske at jeg tidligere har blogget om denne darling og i lørdags var jeg så afsted til hans koncert på mit yndlingssted Skråen i Aalborg, som ligger i det fantastiske Nordkraft. (jeg kommer nok til at lave et særskilt indlæg om multihuset Nordkraft).

Koncerten og Sebastians vokal fejlede som sædanlig ikke noget og koncerten var virkelig god. Jeg var også ret begejstret for opvarmningen, som Mont Oliver stod. De er i denne uge, ugens uundgålig på P3. De har en fed lyd, som er en sammenblandning af HIPHOP og elektronisk musik, som jeg ikke lige mindes at have hørt før.

Du kan selv bedømme det her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar