Jeg har altid været meget glad for krimier og især de virkelig blodige krimier. Og der ryger en del igennem på ingen tid. Jeg læser nemlig rimelig hurtigt, så det tager ikke længe at sluge en god krimi. Derfor har jeg været særligt begejstret for Jussi Adler Olsen og har slugt hans bøger en efter en (dog med undtagelse af hans nyeste, som ikke helt lever op til min standart).
Den seneste tid er jeg dog faldet over en dronning på krimi, nemlig Karin Slaughter.
Hun er helt genial og skriver virkelig godt. Hun kommer fra Georgia i USA og hun er sindsyg god til at skrive plots, der har fået hende på bestsellerlisterne flere gange.
HUn har en del bøger på samvittigheden og hun har lavet tre serier, hvor de to første handler om henholdsvis Sara Linton og Will Trent og i den tredje og sidste serie mødes de to figurere fra serierne.
Jeg er nu i gang (læs: næsten færdig) med 3 bog fra Sara Linton serien og jeg er hooked. HUn skriver virkelig spændende og i alle tre bøger indtil videre har hun udtænkt nogle vilde historier, som først afsløres til helt sidst. Derudover følger man hovedpersoner som Sara, hendes mand Jeffery (som er politimester) og tidligere politikvinde og voldtægtsoffer Lena. Alle personer har nogle skjulte historier, som gør dem enestående og er med til at få mig til lige at tage et kapital mere.
Jeg har lånt alle bøgerne på biblioteket og hun er virkelig en overset forfatter, for hendes bøger står altid på hylden klar til at komme med mig hjem. Hvilket er godt, for det går hurtigt med læsningen af dem og jeg må vist snart afsted igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar