Jeg vil så mange ting oppe i mit hoved og er sommetider dum nok til at love til højre og venstre, som jeg desværre ikke kan overholde. Det går blandt andet også ud over bloggen, men værst af alt så går det udover mine nære. I lørdags kammede det helt over og kun et lille pust fik hele korthuset til at falde sammen.
Selve min jobsituation er ved at hænge mig langt ud af halsen og det føles som 100 år siden jeg blev færdig, men der er jo faktisk kun gået 3 måneder, hvilket jeg tit glemmer. Men der er sket så meget i mit liv de seneste 6 måneder (desværre både på godt og ondt) og sygdom har fyldt meget. Og jeg ved godt med mig selv at være ledig er ingenting sammenlignet med det. MEN det fylder stadig meget i mit lille hovede, fordi jeg nogle gange har lidt svært ved at se hvorfor arbejdsgiverne ikke kan se guldet i mig og kalder mig til samtale.
Nå nok opkast (pardon my french) der er heldigvis også glæde at fortælle. I weekenden havde jeg nemlig besøg af min dejlige bror og hans små drenge. Der blev spillet lystigt på diverse gadgets og så var vi en tur ude i det dejlige snevejr. Så både K og jeg gik omkuld på sofaen, da den lille familien vendte snuden mod Djævleøen igen. Derfor blev der ikke tid til blogging eller ansøgninger. Jeg valgte at sidde og stene "dum" TV og ikke tænke på noget fornuftigt overhovedet, mens K lå ved siden af og sov fredeligt.
Jeg kan dog vise jer et lille billede fra mit køkkenvindue for at få lidt farve ind i det lille hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar