søndag den 2. juni 2013

Ord på hovedbiblioteket


Jeg er blevet arbejdsskadet (på den gode måde). Jeg lever mig tit ind i det spændende projekter, som jeg får gennem mine arbejdsopgaver og det er sket igen i Viborg.

Det har åbnet en helt ny forståelse og nysgerrighed i mig og jeg arbejder på højtryk som en sporhund efter sjove og finurlige tiltag, som vi kan lade os inspirere af i Viborg Festuge.

I fredags på min fridag faldt jeg over dette sjove initiativ på Hovedbiblioteket i Århus. De havde et tema med Ord og havde lavet disse finurlige ting, som biblioteksgæsterne kunne boltre sig med:


Lige foran hovedindgangen havde de lavet et stort scrabble spil, hvor man kunne spille mod hinanden på et stort gulvtæppe på gulvet.

Der var også placeret et stort køleskab, hvor der var en masse magnetord, som kunne danne sætninger på kryds og tværs.

Til sidst var der placeret et stort bur med papirsfugle med sjældne ord på, som symbolisere truede fugle. På skiltet hæftet på buret kunne man læse betydningen af ordene.

Selve initiativet var faktisk meget spændende og det var en sjov og underholdende måde, de havde valgt at stille det op på. 

Så kig forbi Hovedbiblioteket, hvis du har tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar