Viser opslag med etiketten Dagens Tip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dagens Tip. Vis alle opslag

onsdag den 11. december 2013

Nemme til og fra kort

Jeg har fundet en nem, billig og sjov løsning (synes jeg selv) til mine til og fra kort i år. Jeg fandt nemlig disse fine coastere.


Det eneste jeg har gjort er at lave et hul i dem og skrive til og fra. Voila det er da nemt. 

De her coastere købte jeg i IKEA for en slik.

torsdag den 28. november 2013

Little miss piggy

For et par uger siden købte jeg bogen "hæklet julepynt" af Maja Hansen og jeg købte den egentlig til den skulles bruges til en gave, men så kom jeg til at åbne den og så kom den ikke videre.

Selve figurene er lidt små, men det gør dem også fine og hurtige at hækle. Jeg har hæklet de små grisebasser, som skal bruges til pakkelege til julefrokoster.






torsdag den 24. oktober 2013

DIY garderobestativ

I weekenden blev der hamret og banket i det lille hjem. Vores gamle garderobestativ knækkede for et par uger siden og jeg har ikke just været begejstret for kvaliteten i de modeller man kan købe. 
Derfor fandt jeg en masse inspiration på pinterest og K har hjulpet med at tegne og regne.

Nedenfor kan du se vores "reservedele". De forskellige dele er både købt på nettet og i Bauhaus.
 

Den fine udregning og K's tegning (i'm impressed)

Der bliver målt og vaterpasset blev flittigt brugt.
 

Det endelige resultat blev squ egentlig godt. Er lidt stolt af resultatet og nu kan vores tøj være oppe på samme tid.


søndag den 1. september 2013

Skattejagt version 1

I weekenden havde vi familieweekend i min familie og i den forbindelse havde jeg arrangeret en lille skattejagt til de 6 mindste børn i familien.

Jeg havde valgt at lave en lidt alternativ skattejagt med kombinationen af få poster med Kims leg, lytte post og pak Onkel-K-ind-i-toiletpapir.

Selve skattekisten var små individuelle pakker med hjemme-hæklede sprutter med særprægede historier og små slikposer.


De seks sprutter er lavet efter denne opskrift
Du kan her se de  seks sprutter:
- Racer Rita
- Ninja Niels
- Festlige Flemming
- Jordbær Jonna
- Pelle Pirat
- Krone Konny


Hver sprutte har en opdigtet historie, der passer til hvert af børnene. 



Selve skattejagten og især sprutterne var en stor succes, så det var for mig hele arbejdet værd at se deres små hoveder løbe rundt og lege med dem.

torsdag den 22. august 2013

Fra den ene garntosse til en anden

I denne uge har jeg passet hus med K for mine forældre.  Igår aftes kom mine forældre så hjem med muligvis en af de bedste gaver.

Det hele startede onsdag ved 18tiden, hvor min telefon ringede på arbejdet. På displayet stod mor mobil og straks tænkte jeg "fuck der er sket noget ". Det er bare en af de opkald, man bare tager trods arbejde (og her snakker vi arbejde i form af en workshop med 12 deltagere og mig der skulle være tovholder).

Der var heldigvis ingenting sket udover min mor havde opdaget det store garnmekka i Portugal, hvor man kunne få MEGET billigt zpaghetti garn. Faktisk garn, der kun koster 1/3 af prisen herhjemme. Scoop!!!

Der havde åbenbart været så meget at det desværre havde været kuffertens størrelse, der afgjorde det. Så det var disse tre, der kom med hjem:


Jeg blev så glad igår at jeg kun nåede at tage dette billede på instagram, så jeg håber i kan nøjes.

Overvejer nu at tage til Portugal med en meget stor og Tom kuffert for at hamstre.

søndag den 4. august 2013

DIY QR kode

Som du nok allerede kan se her på bloggen og på mine andre DIY projekter, så har mine projekter altid en lidt sjov karakter. Efter jeg er begyndt på Viborg Festuge, så kan jeg virkelig prøve nogle sjove marketings tiltag af og denne DIY falder meget vel under den katagori.

Det eneste du skal bruge er:
-broderitråd
-Ramme 
-QR kode
-Broderistof


Jeg forstørrede min QR kode op på A4 papir, så jeg kunne måle hver prik ud. Hver prik målte det samme som et korssting, så regnestykket var meget enkelt.
Et godt råd: brug en lineal til at holde styr på prikkerne og hvor du er eller print koden i en anden farve, så du kan markere hvor du er.


Så er det ellers bare med at tælle ud og sætte med at sætte de første korssting.



Sådan ser min QR kode så ud og den virker!


Jeg valgte at skrive lidt tekst ved min QR kode, da jeg skulle bruge den til et event på arbejdet, men mere simpelt bliver det vist ikke.






tirsdag den 9. juli 2013

Boganbefaling

Jeg har altid været meget glad for krimier og især de virkelig blodige krimier. Og der ryger en del igennem på ingen tid. Jeg læser nemlig rimelig hurtigt, så det tager ikke længe at sluge en god krimi. Derfor har jeg været særligt begejstret for Jussi Adler Olsen og har slugt hans bøger en efter en (dog med undtagelse af hans nyeste, som ikke helt lever op til min standart).

Den seneste tid er jeg dog faldet over en dronning på krimi, nemlig Karin Slaughter.
Hun er helt genial og skriver virkelig godt. Hun kommer fra Georgia i USA og hun er sindsyg god til at skrive plots, der har fået hende på bestsellerlisterne flere gange.



HUn har en del bøger på samvittigheden og hun har lavet tre serier, hvor de to første handler om henholdsvis Sara Linton og Will Trent og i den tredje og sidste serie mødes de to figurere fra serierne.

Jeg er nu i gang (læs: næsten færdig) med 3 bog fra Sara Linton serien og jeg er hooked. HUn skriver virkelig spændende og i alle tre bøger indtil videre har hun udtænkt nogle vilde historier, som først afsløres til helt sidst. Derudover følger man hovedpersoner som Sara, hendes mand Jeffery (som er politimester) og tidligere politikvinde og voldtægtsoffer Lena. Alle personer har nogle skjulte historier, som gør dem enestående og er med til at få mig til lige at tage et kapital mere.

Jeg har lånt alle bøgerne på biblioteket og hun er virkelig en overset forfatter, for hendes bøger står altid på hylden klar til at komme med mig hjem. Hvilket er godt, for det går hurtigt med læsningen af dem og jeg må vist snart afsted igen.

søndag den 7. juli 2013

Få et fælles internationalt klædeskab sammen med en masse andre modeinteresserede i verden

Kender I det "nye" fænomen og butik RESECOND???

Jeg havde ikke hørt om dette koncept før der åbnede en lille butik op i Århus efter det har været en stor success i København.

Selve konceptet går ud på at bytte dine kjoler, som alligevel hænger i skabet, med andre kvinders kjoler. Swapping mindsker både tøjspild og det vil helt sikkert mindske tøjkriser.
Du kan læse mere om konceptet her eller se videoen nedenfor (ved at klikke på billedet):



Der er flere måder hvorpå man kan swappe med andre kvinder. Både i København og Århus er der fysiske butikker, hvor man betaler et abonnement og derefter frit kan swappe sine kjoler for andre i butikken.
MEN man kan også deltage ved at downloade deres app og swappe der. I APPen kan finde billeder af kjoler, som man med et engangsbeløb kan swappe med en af sine egne kjoler.

Jeg synes konceptet er en super idé og håber at der kommer godt gang i biksen, så der er en masse at vælge imellem. Det er virkelig dejligt, at det er kvalitetstøj fremfor det mere sølle tøj, men nogle gange kan finde i genbrugsbutikkerne.

fredag den 21. juni 2013

Mangler du smarte løsninger til at opbevare dit barns legetøj?

I mange hjem er der legetøj overalt og det kan være svært at holde styr på det hele.

Her er nogle lette løsninger til hvordan du kan opbevare legetøjet:








(billederne er hentet fra Pinterest)


Styr på tråden

Jeg er efterhånden ved at samle en del garn sammen og det betyder at det hele ligger i en pærevælling i min garnkurv.

Derfor har jeg fundet nogle fine løsninger på Pinterest med hvordan man kan holde styr på tråden.






tirsdag den 18. juni 2013

TELMORE "nye" musik app

Jeg ved ikke helt om det er mig, der er langsom eller om dette er en ny app.

Anyway den er genial og jeg er blevet en flittig bruger.



Jeg har prøvet at bruge spotify tidligere, men blev godt og grundig træt af de mange reklamer og at man skulle betale for at kunne få det med på sin mobil.

Men det fungerer bare på denne nye app. Der mangler dog en smule musik i forhold til Spotify, men den fungerer fint som et supplement til min musik på iphonen.

App'en kan hentes gratis i Appstore eller hos Android.

mandag den 10. juni 2013

Garnstafetten i Aarhus


I weekenden inviterer samtlige garnbutikker i Århus til en sjov lille stafet og happening her i Århus, nemlig Garnstafet.


Garnstafetten foregår både lørdag og søndag og er arrangeret af garnbutikkerne. Det betyder at der også er gode tilbud i hver butik. 

Det eneste det kræver er bare at man køber en adgangsbillet i form af et klippekort til 50kr. i en af 11 butikker (se hvilke butikker, der deltager her og vilkårene). Når man har fået 8 klip, som fåes i hver butik deltager man automatisk i lodtrækningen om en af de mange sponsorgaver (som kan ses her).

Derudover er der også en stor strikkecafé lørdag aften på Hotel Scandic i Østergade fra kl.19-22, hvor der er rig mulighed for at hygge og købe lidt godt til ganen.





onsdag den 5. juni 2013

Den nemme og billige have idé

Hold da op, hvor har det været lækkert vejr de sidste par dage. Jeg har rykket teltpælene op og passer hus hos mine forældre i Viborg i tiden, hvilket passer perfekt, da jeg jo arbejder i Viborg.

Så de sidste par dage har jeg nydt at kunne springe op på cyklen hjem, sætte mig i haven og nyde de sidste solstråler i haven (hold nu op hvor det er lækkert).

En have er virkelig guld værd i disse dage og jeg har fundet nogle fine idéer til nogle nemme og billige idéer, hvis du er så heldig at have en have.

Den er også perfekt til at lune på terrassen.

Billig måde at lave stakit og samtidig opbevaring af planter



(alle billeder er hentet på pinterest)

søndag den 2. juni 2013

Det sunde alternativ til slik

Jeg har tit cravings, især på slik. Mine cravings falder tit om eftermiddagen og tit den sidste time på arbejdet.

I øjeblikket er jeg ved at prøve alternativer af til slik eller kage og der er jeg faldet over disse mirakler:



Disse Allévo barer smager (efter min mening) overhovedet ikke af proteinbarer, men minder mere om en mars end noget sundt (WIN-WIN) og så er der kun 210kcal pr.bar. Ok alternativ til en pose chips, kage eller lignende.

Der er dog ET MEN og det er prisen. En bar koster 15kr, hvilket er en rimelig stor post for mit vedkommende, men de kan dog findes på bud for 3 for 50kr. Det er rimelig dyrt, men damen her er desperat og afprøver gerne om det virker i længden.

Har du selv nogle fif til hvordan man kan komme sukkertrangen til livs?

Ord på hovedbiblioteket


Jeg er blevet arbejdsskadet (på den gode måde). Jeg lever mig tit ind i det spændende projekter, som jeg får gennem mine arbejdsopgaver og det er sket igen i Viborg.

Det har åbnet en helt ny forståelse og nysgerrighed i mig og jeg arbejder på højtryk som en sporhund efter sjove og finurlige tiltag, som vi kan lade os inspirere af i Viborg Festuge.

I fredags på min fridag faldt jeg over dette sjove initiativ på Hovedbiblioteket i Århus. De havde et tema med Ord og havde lavet disse finurlige ting, som biblioteksgæsterne kunne boltre sig med:


Lige foran hovedindgangen havde de lavet et stort scrabble spil, hvor man kunne spille mod hinanden på et stort gulvtæppe på gulvet.

Der var også placeret et stort køleskab, hvor der var en masse magnetord, som kunne danne sætninger på kryds og tværs.

Til sidst var der placeret et stort bur med papirsfugle med sjældne ord på, som symbolisere truede fugle. På skiltet hæftet på buret kunne man læse betydningen af ordene.

Selve initiativet var faktisk meget spændende og det var en sjov og underholdende måde, de havde valgt at stille det op på. 

Så kig forbi Hovedbiblioteket, hvis du har tid.

søndag den 19. maj 2013

Fund fra stranden og DIY

En af de ting, der blev brugt ret lang tid på, var at finde ting på stranden i Blokhus. Her fandt vi utrolig mange fine flade sten og et enkelt fiske skelet fra en torsk.

Stenene brugte vi til at tegne på med særlige stentuscher, som ifølge nevø E kunne købe i Bog&Idé.
Det var virkelig en hyggelig og sjov ting at lave med de små hoveder, for de er utrolige til at bruge fantasien.





onsdag den 8. maj 2013

Når sukkertrangen næsten kan slå ihjel


Nogen af jer kender den måske (og jer, der ikke gør - pris jer lykkelige) den snigende sukkertrang, der kan være skyld i at man næsten kan slå andre mennesker ihjel.

Jeg troede indtil for nogle måneder siden, at det kun var gravide, der var usat for denne "sygdom". Men lur mig om den ikke er kommet snigende ind på mig også nu!!!!! (og jeg er altså ikke gravid).

Damn it, men jeg har fundet nogle produkter, som hjælper mig med at holde sukkertrangen nede (især efter træning og sidst på eftermiddagen). For mig fungerer det nemlig ikke med lige at snuppe et stykke frugt. Det bliver jeg bare mere sulten af, men disse produkter fungerer for mig.

Hemmeligheden hedder skyr og det fungerer altså. For jer, der ikke kender skyr, så minder det om a38 og græsk yoghurt, men det indeholder flere proteiner og mætter derfor mere. Nogle skyr produkter kan godt virke lidt mere "tykke" eller "tør" i det end f.eks. græsk yoghurt.


Det drejer sig om disse banditter fra Løgimose:
-skyr yoghurt med ingefær, passionsfrugt og mango
-drikkeyoghurt 

Jeg har købt dem i den lokale Netto og de koster ikke alverden (Fra ca.10-15kr. pr.produkt). De ser meget små ud, men de er meget mættende. Jeg kan ikke spise en hel af yoghurterne til mellemmåltid, selvom de ikke er særlig store.

Jeg bruger f.eks. almindelig skyr til kage eller frugt som et mellemmåltid, hvis det bliver for kedeligt kan man jo tilsætte sødemiddel eller essens med f.eks. vaniljesmag.

tirsdag den 7. maj 2013

Dagens beauty tip

Jeg har netop været nede i min lokale kiosk og hente min pakke og vil derfor lige tippe jer om dette scoop, hvor I kan spare en del penge på cremer, kosmetik og apoteks varer.

Jeg bruger dagcreme og øjencreme fra Nuxe, selvom det er en stor post i mit budget, så har jeg nu fundet en måde at spare lidt på den konto.
Denne gang har jeg nemlig bestilt det gennem et tysk apotek, hvor varerne er en del billigere (også inkl.fragt).

Her kan man næsten finde alt. De har helt sikkert de sædvanlige apotek varer, som du finder herhjemme i håndkøb og derudover har de også mærker som Nuxe.

Jeg købte disse:


  • dagcreme fra Nuxe
  • øjencreme fra Nuxe
  • rensegel fra Vichy


Samlet kom jeg af med 65€, hvilket svarer til 485kr. Varerne ville herhjemme koste 660kr., så jeg sparede 175kr ved at købe dem gennem den tyske hjemmeside. Og det tog omkring en lille uge før jeg havde varerne.

Så det er helt klart et forsøg værd.

Du kan finde den tyske side her