Der var lavet turnering, så vi blev mixet på tværs af parrene. Min makker og jeg var desværre ikke blandt toppen, faktisk endte vi på sidste pladsen, men blev hurtig enige om det var tanken om at være med. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at starte julefrokost ud med lidt aktivitet istedet for kun spisning og drikkerier.
Da vi var færdige gik vi hver til sit for at gøre os klar og mødtes derefter igen omklædte og festlige. Jeg havde som tidligere nævnt her, været på udsalg og havde min nye nederdel på. Outfittet var holdt i sort, men piftet op med løbestift og min ørne halskæde.
Værtsparret og et andet par havde virkelig lavet noget lækkert mad:
- sildebord med hjemmelavet sild og hjemmelavet snaps til (det er fast tradition i denne kreds)
- pulled pork, kamsteg, rødkålssalat, coleslaw, bagte rodfrugter og sovs
- Citronfromage
Der manglede virkelig ikke noget og det smagte himmelsk. Det lagde heldigvis også en god bund for de senere våde vare.
Det var en utrolig hyggelig og festlig aften. K har desværre været syg siden, så der er dømt sygepasser for mit vedkommende i det lille hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar