fredag den 4. januar 2013

Historien om Gunnar og det "næsten" glemte gavekort



Jeg fik for næsten 100år og en lagkage siden dette gavekort på et af mine største fødselsdagsønsker - nemlig en udstoppet fasan.

Jeg har altid været fascineret af den smukke fugl og til mange af mine veninders store undren længe ønsket mig den smukke fugl udstoppet. Denne fascination har ligget til grund for mange diskussioner, så derfor er jeg vant til lidt af hvert. Nogle (heriblandt min mor) mener at jeg burde indrette min egen jagtstue, men pladsen er jo begrænset i det lille hjem!

Gavekortet har jeg fået af K (som åbenbart elsker min kugleskøre fascination) for nu en del år tilbage, da jeg på min fødselsdag sad i Australien omgivet af flodbølge og uvejr med bedsteveninde M. Gavekortet er dog aldrig blevet indløst, da jagtsæsonen var udløbet efter jeg returnede fra det store udland. Der er blevet joket meget med den lille fugl siden og han er endda blevet døbt Gunnar for at gøre ham mindre mystisk!

MEN nu ser det ud til at gavekortet endelig skal indløses. I hvertfald er planen at vi skal ud og snakke med konservatoreren her i weekenden, så nu kommer Gunnar måske endelig hjem.

Mine fingre er krydserede og den hellige plads til ham er fundet. (Jeg skal nok holde jer opdateret om hvordan det udvikler sig i weekenden)

God weekend til jer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar