mandag den 11. februar 2013

Brillekøb over grænsen

Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle købe noget i Flensborg, da jeg var med mine forældre på roadtrip i fredags. Men der røg lidt indenbords alligevel.

Hovedformålet med turen var egentlig at min far skulle have nye briller. Der er mange penge at spare på at tage over grænsen og købe nye briller. Den tyske brillekæde Hallmann Optik har åbnet nogle få butikker i Danmark (i bla. Ikast, Århus og Horsens), hvor de kører service eftersyn osv. på briller købt i den tyske butik i Flensborg. Se mere info på deres hjemmeside her

Det var virkelig en positv kundeservice oplevelse at komme i brillebutikken. Ekspedienterne var utrolig venlige og flere af dem kunne også snakke dansk, hvilket gjorde kommunikationen lidt nemmere.
Det endte da også med at alle fik noget med ud af butikken.


  • Min far fik briller og solbriller
  • Min mor fik solbriller med glidende overgang og forskellige læsefelter
  • Jeg fik briller
Hele familien kom af med omkring 250Euro (og det svarer til ca.1800kr)
Det var dog ikke meningen, at jeg skulle have haft noget, men efter at have foretaget synsprøve var det tydeligt at mine gamle briller var alt for svage i forhold til mine kontaktlinser.

Så derfor røg disse briller med hjem til 750kr inkl.glas: 




Så hvis du skal have nye briller, så burde du måske overveje at tage over grænsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar